Klangskåle intro workshop “Klang, krop og ro”
Klangskåle i din praksis
Brug af klangskåle i yoga, afspænding, meditation og andre rolige praksisser
Vil du gerne lære at bruge klangskåle i yoga, afspænding, meditation, terapi og andre nærværende praksisser?
På denne 7 timers workshop får du en grundig introduktion til, hvordan klangskåle kan bruges som støtte til kropslig ro og afspænding.
Du lærer enkle og nænsomme måder at arbejde med klang på – som kan bruges både i din egen praksis og i afspænding og meditativ praksis med andre (både børn og voksne).
En heldagsworkshop med god tid til både teori, praktiske øvelser og inspiration til, hvordan du kan bruge klangskålene i forskellige rolige og nærværende sammenhænge.
Klangskåle til ro og nærvær
Klang- og syngeskåle bruges i dag i mange sammenhænge – fx i yoga, afspænding, meditation, pædagogisk arbejde og forskellige former for terapeutisk praksis.
Det særlige ved klangen er, at den ikke kun høres med ørerne, den mærkes også i kroppen. De rolige toner og blide vibrationer kan støtte åndedrættet, hjælpe kroppen med at slippe spændinger og invitere nervesystemet ind i en dybere tilstand af ro.
Når klang integreres i arbejdet med krop, ro og afspænding, kan den skabe et trygt og afslappende rum, hvor lyd, stilhed og opmærksomhed arbejder sammen – og hvor deltageren får mulighed for at lande blidere og mere nærværende og sanseligt i sig selv.
Et sanseligt lydredskab
Klangskåle kan være en smuk og virkningsfuld støtte i liggende afspænding, hvor kroppen skal hjælpes fra aktivitet til hvile. De rolige toner og blide vibrationer kan skabe en tydelig overgang, hvor deltagerne får lettere ved at give slip, lande i kroppen og finde ind i roen.
Skålene kan også bruges i korte pauser, rolige overgange eller som en samlende start og afslutning på en praksis. Her kan få enkle toner være nok til at samle opmærksomheden, skabe nærvær og invitere kroppen tilbage til sig selv – både i arbejdet med børn, unge, voksne og ældre.
Det fine ved klang er, at det ikke handler om at gøre noget rigtigt. Det handler om at lytte, mærke og finde en enkel måde at lade lyden understøtte det rum, du allerede skaber – med mere ro, dybde og sanselig tilstedeværelse.
Workshop: Klang og lyd i yoga, afspænding og rolige praksisser
Workshoppen med navnet “Klang, krop og ro” er en klang intro workshop for dig, der arbejder med yoga, bevægelse, afspænding, undervisning, pædagogik, terapi eller anden praksis med mennesker – og er nysgerrig på, hvordan du kan bruge klangskåle og blid lyd til at skabe mere ro, nærvær og kropslig forankring.
Målgruppe: Både nybegyndere og dig, der allerede kender lidt til lyd og klangskåle.
——————-
Når lyd og vibrationer får lov at fylde rummet, kan det støtte både fokus, afspænding og kroppens indre balance
En workshop, hvor du lærer praksiske afspændingsøvelser og får masser af tips og inspiration samt viden og praktisk erfaring med skålene – uden at det bliver kompliceret eller præstationspræget.
Du får en god fornemmelse af, hvordan klangen kan bruges i forskellige former for afspænding: både i yoga, meditation og afspændingsterapeutiske praksisser – og i situationer, hvor en gruppe har brug for at lande og finde ro (både målrettet børn og voksne).
Du får også let teori om klangens virkning og baggrund inkl. en kort intro til de tibetanske klangskåles traditionsrige historie.
Du mærker også hvordan forskellige spille- og slåteknikker med køller i forskellige størrelser kan skabe hver sin stemning og klangoplevelse, når du bruger skålene.
Den dag fyldt med idéer til, hvordan du kan integrere klang og meditativ lyd (bl.a. også brug af lyd fra vindspil) på en enkel måde, der passer til dig og den praksis eller de børn eller voksne, du eventuelt arbejder med.
Du behøver ikke have egne klang- og syngeskåle, da der stilles skåle samt enkle lydredskaber til rådighed under workshoppen – med mulighed for at du i løbet af dagen kan købe til fordelagtige priser.
Der skabes et trygt rum samt tid til oplevelse, praksis, personlig guidning og plads til netværk, refleksion og spørgsmål.
Manual med øvelser og inspiration (med i prisen)
Som deltager får du desuden et omfattende hæfte/manual med praktiske råd, tips, lette øvelser og inspiration med hjem til dit videre arbejde.
23. august 2026, kl. 10-17
3. oktober 2026, kl. 10-17
Afholdes hos:
Huset Heartmind i Farum
Kr. 1.895,- (7 timer)
—————————
Yderligere info
Lille hold (maks. 8 deltagere)
Inkl. manual/hæfte med øvelser
Te & kaffe og lette snacks

Hvad du får med dig:
- Introduktion til klang og lyd – nænsomt og jordnært
- Hvordan du kan støtte ro, fokus, nærvær og kropslig forankring med skåle og lette lydinstrumenter
- Klang i afspænding (fx savasana/meditation/afslutning)
- Rolige overgange: sådan kan klang samle en gruppe og skabe “landing”
- Konkrete øvelser og klangteknikker, du kan tage med hjem og bruge med det samme
- Et brugbart inspirationshæfte på 22 sider til dit videre arbejde med klangen
- Tryghed og nærvær: at holde et rum med respekt for både børn og voksne
- Tid til spørgsmål, refleksion og erfaringsudveksling
- Mulighed for at købe skåle og lydinstrumenter til fordelagtige priser
Bookning og betaling
Du booker din plads via webshoppen.
Har du spørgsmål?
Du er du altid velkommen til at kontakte Anne
Tlf. 31518345
anne@klangogvelvaere.dk
Jeg har arbejdet med klangskåle, lydhealing og meditative gruppeforløb siden 2016/17.
Gennem alle årene har jeg samarbejdet med både yogainstruktører og afspændingsterapeuter om at integrere lyd nænsomt i yoga, meditation, mindfulness og i afspænding.
Klangen skal ikke overtage, den skal støtte og tilføre et blidt, sanseligt lag, som kan forfine oplevelsen i små, bevidste doser. Hvad enten det er i bevægelse, i en liggende afspænding eller som et lydligt og nærværende anker i stilheden under en stille meditativ guidning.
Lyden og dens vibrationer kan understøtte det naturlige flow i en afspænding og skabe en oplevelse, hvor kroppen inviteres endnu dybere ind i nærvær og ro.
I rolige bevægelsesformer, i meditation og i afspænding kan klangen derved åbne for et mere sanseligt og nærværende fokus, hvor kroppen inviteres til at give en anelse mere slip – og lande lidt mere.
Jeg deler ud af mine erfaringer på workshoppen “Klang, krop og ro” med ønsket om, at lydens blide kraft kan integreres let, enkelt og respektfuldt – til glæde for både dig som spaceholder og underviser – og ikke mindst for dem, du holder rum for.
Klang i yoga og afspænding
Sammen kan det noget
Stressreduktion
Når kroppen falder til ro
Klang og rolige bevægelser kan støtte kroppen i at finde tilbage til ro.
Når lyd og åndedræt får lov at arbejde sammen, kan nervesystemet falde til hvile, og kroppen inviteres til at give slip.
Når vi kombinerer blid bevægelse eller afspænding med klangens vibrationer, skabes et trygt og samlende rum, hvor restitution og indre balance får plads.
Energiflow, ro & balance
Klangens virkning i kroppen
Klangens vibrationer bevæger sig gennem kroppen og kan opleves som en blid indre massage. Når lyd og resonans får lov at folde sig ud i og omkring kroppen, kan det skabe en oplevelse af, at noget i os begynder at falde til ro og finde tilbage til sin naturlige rytme.
Mennesket er i sin natur sansende og vibrerende, og lyd kan påvirke os på flere planer. Klang kan ikke blot høres med ørerne, men også mærkes i kroppen – som fine bølger, der inviterer til nærvær, afspænding og fordybelse. For mange bliver det lettere at slippe tankemylderet for en stund og komme i kontakt med kroppens egne signaler.
Lyden kan støtte fornemmelsen af sammenhæng mellem krop og sind og invitere til en dybere kontakt med sig selv. Mange oplever, at spændinger løsnes, at nervesystemet falder mere til ro, og at åndedrættet bliver friere og mere naturligt. I dette rum kan der opstå en følelse af indre stilhed, balance og blødhed.
Øget kropsbevidsthed
Indre ro og nærvær
Når vi arbejder med lyd i afspænding, opstår ofte en oplevelse af større og dybere stilhed indeni.
Klangen skaber fordybelse uden præstation. De beroligende lyde kan hjælpe med at samle opmærksomheden og støtte en mere sanselig tilstedeværelse – både i kroppen, i åndedrættet og i rummet – og også i de indre lag af følelser og sansning.
Ekstra forkælelse
Som fordybelse på retreats og temadage
Klang kan integreres som en blid og samlende afslutning på en workshopdag, et retreat eller et forløb.
Lyden kan fungere som en overgang fra aktivitet til hvile og give deltagerne en oplevelse af afrunding og forankring.
Det kan være enkelt – og samtidig meget virkningsfuldt.
Et lydrum, der understøtter yoga, afspænding og fordybelse
Hvad nu hvis lyden kunne fordybe din praksis mere, end yogaen og afspændingen alene – og skabe et endnu dybere rum for nærvær og ro.
Find inspiration og tips til dit yoga- og afspændingsunivers i blogindlægget herunder.
LYDEN SOM NØGLE – til kroppens energicentre
I Østen arbejder man med opdeling af kroppen i forskellige energicentre (chakraer), som kan bringes i balance gennem lydens vibrationer og resonans
Klangens og lydens spirituelle kraft
Lyden har altid været en bærer af visdom, healing og forbindelser, der rækker langt ud over det, vi kan se og forstå med det blotte øje.
Brugen af lydens helende vibrationer er i dag udbredt over store dele af verden, men har rødder dybt forankret i Østens ældgamle traditioner.
Her har klang- og syngeskåle i årtusinder været anvendt til meditation, indre fordybelse og forvandlende lydhealing.
I østlig filosofi betragtes mennesket som skabt af lyd – som et levende væsen af energi, frekvenser og vibrationer. Alt i os er bevægelse og resonans. Og når vi bringer lyd ind i kroppen, vækkes noget dybt, noget oprindeligt, som har været gemt, glemt eller i ubalance.
Klangens frekvenser påvirker vores energisystem
Ordet chakra kommer fra sanskrit og betyder “hjul”. Et symbol på den strøm af livsenergi (prana), som cirkulerer i kroppen fra rod til krone.
Når et chakra er i ubalance, kan det mærkes både fysisk, mentalt og følelsesmæssigt. Men gennem lyd og vibration kan vi nænsomt løsne blokeringer og skabe kontakt til de steder i os, hvor energien længes efter at flyde frit.
Klangskålens vibrationer skaber rum for genopretning, nærvær og balance – og åbner en vej ind i kroppen, som ord ikke altid kan nå.
Chakraerne – en ældgammel forståelse af energi
Kundskaben om chakraerne stammer fra de klassiske spirituelle tekster kaldet Upanishaderne – en samling dybt filosofiske skrifter, som blev nedskrevet mellem 700 og 200 f.Kr.
De udgør en central del af hinduismens visdom og beskriver mennesket som et energivæsen, hvor fysisk og spirituel sundhed hænger tæt sammen.
At arbejde med lydens vibrationer i yogapraksis er en måde at ære denne urgamle viden på – og skabe en moderne bro mellem krop, sind og ånd.





