Klangkurser og klanguddannelse
For dig, der vil arbejde med klangen i dybere praksis
Find din vej ind i lydens univers – og lær at arbejde intuitivt, nænsomt og meningsfuldt med klangskåle, lydmassage og healende vibrationer.
Klang I – Grundkursus i klangmassage og klangarbejde
Klang II – Fordybelse i klangmassage og klangarbejde
Klang III – Klangmeditation, lydrejser og facilitering
Klang I, II og III – et samlet klangkursusforløb
Klang I, II og III er en del af et kursusforløb, hvor du gradvist lærer at anvende klangskåle professionelt i både individuelle klangsessioner, klangmassage, lydmeditationer, klangbade og gruppesessioner.
Forløbet giver dig både teknisk viden, praktisk erfaring og en dybere forståelse for, hvordan du kan opbygge klangsessioner med klangskåle og udvalgte lydinstrumenter.
Uddannelsen er bygget op i tre niveauer, som tilsammen danner en tryg og naturlig udviklingsvej – fra grundlæggende introduktion til faglig fordybelse og videre til niveau 3, hvor fokus er på facilitering af lydmeditationer, klangbade og gruppebaserede lydsessioner.
Denne uddannelse er ideel for dig, der ønsker at integrere klangmassage og klangbehandlinger i dit eget liv eller i din praksis. Du lærer grundlæggende teknikker og anvendelse af klangskåle og lydhealing, som kan berige din hverdag, yoga, meditation eller arbejdet med klienter eller andre.
Hos Klang og Velvære bygger uddannelsen på både undervisning og praksis og ved hvert afsluttet kursusforløb modtager eleverne et kursusbevis. Mellem kursus 1 og 2 gennemfører deltagerne 10 prøvebehandlinger, hvis man ønsker titlen klangterapeut, og hvis ikke kan man sagtens deltage alligevel. Find mere info om dette under kursusbeskrivelsen i webshoppen.
Klang I henvender sig til nybegyndere og let øvede og har fokus på grundlæggende brug af klangskåle, klangteknikker samt sansning og tryghed i det klangterapeutiske arbejde med 1:1 klangmassage og klangbaseret afspænding.
Klang II er for dig, der allerede har erfaring med klangskåle og ønsker at gå dybere ind i klangens virkning, behandlerrollen og arbejdet med krop og klangfelt. På kurset introduceres du desuden til nye terapiskåle, sanselige lydinstrumenter og terapeutisk brug af gong. For at deltage skal du have gennemført Klangkursus I – eller have tilsvarende grundlæggende erfaring med klangterapi og klangmassage.
Klang III kurset er som udgangspunkt for dig, der har gennemført Klangkursus I og II hos Klang og Velvære – eller har noget grundlæggende erfaring med klangskåle, klangbehandling og lydhealing. Dette modul er et skridt videre i arbejdet med at skabe meditative lydrum for både små og store grupper. Kurset er under opbygning, og vil blive udbudt, så snart kursusprogrammet er klar. Kursusmaterialet er under udarbejdelse (første kursusafholdelse forventes forår 2027).
Om Klang og Velværes klanguddannelse
På de enkelte kursusforløb i klanguddannelsen arbejder deltagerne med at opbygge både tekniske færdigheder, faglig forståelse og tillid til egne evner i arbejdet med klangskåle.
Et trygt undervisningsrum med tæt vejledning
Undervisningen foregår på mindre hold med normalt 6-8 deltagere. Det skaber et trygt og overskueligt læringsrum, hvor der er god tid til praktiske øvelser, spørgsmål, gentagelser og fordybelse.
Når deltagerne øver på hinanden, følger jeg øvelserne tæt og hjælper med at justere teknikkerne. Der er plads til at være ny, lære i sit eget tempo og få individuel vejledning undervejs. Det er vigtigt for mig, at deltagerne ikke blot har set og forstået teknikkerne, men også har fået dem ind i hænderne og føler sig trygge ved at anvende dem.
Side om side med den faglige og praktiske læring får deltagerne mulighed for at udvikle deres intuitive fornemmelse. Den bliver et vigtigt redskab, når klangen skal tilpasses det enkelte menneske, eller når en gruppe skal guides gennem et meditative lydforløb. På den måde opbygges evnen til at skabe både individuelt tilpassede klangbehandlinger og helstøbte, afspændende klangoplevelser for flere.
Undervisningsmateriale og manualer
Som deltager modtager du til hvert modul en grundig klangmanual, der understøtter undervisningen og fungerer som faglig støtte både under og efter kurset.
Manualerne er udviklet specifikt til hvert niveau i uddannelsen og indeholder teori, teknikker, praktiske råd og inspiration til dit videre klang- og lydterapeutiske arbejde.
Det får du
- Undervisning på små hold
- Praktisk erfaring med klangskåle og lyd
- Grundige klangmanualer til hvert modul
- Kursusbevis efter gennemført modul
- Et solidt fundament for din klangpraksis
Du kan vælge ét enkelt kursus eller tage hele klanguddannelsen. Hvert modul står stærkt i sig selv, men de tre kurser supplerer samtidig hinanden naturligt og danner tilsammen et solidt og dybt forankret grundlag for dit klangarbejde og din videre klang- og lydpraksis.
Læs mere om Klang og Velværes klanguddannelse herunder ⬇️.
Viser 2 resultaterSorteret efter seneste
Klang og Velværes Klanguddannelse
Klangkurserne er for dig, der ønsker at lære, hvordan lyd og vibrationer fra klangskåle kan bruges som et redskab til dyb afspænding, indre ro og energimæssig balance – både for dig selv og andre. Og du bygger uddannelsen op i dit helt eget tempo, hvis du vil med på alle 3 moduler.
På kurserne lærer du, hvordan du udfører lydafspænding og klangmassage, samt hvordan du placerer og spiller på klangskålene på kroppen for at lindre spændinger, reducere stress og genoprette kroppens naturlige energibalance.
Og kronen på værket er det sidste klangkursus III, som støtter op om din videregående praksis med meditativ klang, lydhealing og gruppeforløb.
Om metoden
På disse klangkurser arbejder vi med intuitiv klangpraksis, som er en tilgang, der har rødder i Østens årtusindgamle traditionelle lydterapi. Her inviteres du og skålene til selv at vise vej i samarbejdet med teknikker og klangen, og vi øver os i at lytte indad og lade intuitionen og vores indre fornemmelse guide os i arbejdet med klienten. Modsat den mere strukturerede og fastlagte form for klangmassage, som fx Peter Hess metoden, der er udviklet i Vesten.
Klangkursus I
Her får du en grundlæggende introduktion til klangskålenes virkning og oprindelse og lærer at anvende dem i praksis til lydafspænding og klangmassage. Vi arbejder med hvordan klangskålene placeres og spilles på og omkring kroppen med fokus på afspænding, spændingsreduktion, stressregulering og støtte til kroppens naturlige energibalance.
Klangkursus II
Dette kursus er en naturlig fortsættelse, hvor du bygger videre på dine erfaringer og fordyber dig i mere dybdegående teknikker – også specielle klangterapiskåle og gong introduceres i terapiarbejdet. Her arbejder vi endvidere med videreudvikling af intuition og energiarbejde – og har fokus på behandlerrollen og klientsamtalen som en del af behandlingen.
På Klangkursus III er på vej – forventet første afholdelse marts 2027
Med denne overbygning forfiner du din klangpraksis og lærer at skabe beroligende, afbalancerende og meditative klangoplevelser for grupper i form af klangmeditationer, lydrejser samt lydhealende klang- og lydbade.
Vi arbejder med bevidst brug af rytme, stilhed og klangens dynamik – og med din rolle som facilitator af trygge, nærværende lydrum.
Kurset bygger på en lydfilosofi, hvor enkelhed, nærvær og klangskålenes stille, blide kvalitet er i centrum. Andre raffinerede og meditative lydinstrumenter inddrages som nænsomme supplementer, der understøtter den meditative ro og dybde – uden at overtage klangskålenes bærende rolle.
Klang og Velværes klangkurser foregår i et trygt og støttende læringsrum, hvor du får solid praktisk erfaring og støtte til at udvikle din egen tilgang til arbejdet med klang.
For både fagpersoner og privatpersoner
Uanset om du er behandler, yogalærer, en del af et pædagogisk eller terapeutisk team – eller privatperson med interesse for lyd, afspænding og klangterapiens virkning – giver klangkurserne dig ny viden, konkrete redskaber og praktiske færdigheder.
Du lærer samtidig at bruge klangen målrettet, nænsomt og professionelt. Alt sammen noget, der kan berige både dit arbejde med andre og din egen praksis.
Både teori – og masser af praktiske øvelser
På kurserne kombineres teori og praksis med demonstrationer og hands-on øvelser. Du får mulighed for selv at afprøve teknikkerne og arbejde med klangskålene i trygge rammer, så du opnår den fornemmelse og forståelse, der skal til for at kunne udøve denne unikke terapiform.
Udvikl din praksis – trin for trin
Klangkursus I (14 timer) giver dig en grundlæggende forståelse af klangskålenes virkning og brug i praksis.
Efter gennemført Klang I modtager du et kursusbevis der bekræfter undervisning i grundlæggende teknikker inden for klang- og lydmassage.
Klangkursus II (14 timer) bygger videre med mere avancerede teknikker, energiarbejde og klientsamtale. Efter gennemført Klang II modtager du et kursusbevis med betegnelsen Klangbehandler / Klangterapeut.
Klangkursus III (20 timer) fører dig et skridt videre ind i klangens verden, hvor fokus ligger på at skabe klangbade, lydhealende sessioner og meditative forløb for både små og store grupper.
Alle deltagere modtager kursusbevis for gennemført Klangkursus III med titlen Klangterapeut og facilitator af klangmeditation og lydrejser.
Uanset om du er ny i arbejdet med klang eller allerede har erfaring, kan kurserne støtte dig i at udvikle en stabil, sanselig og autentisk praksis – både i rollen som klangbehandler eller -terapeut og som facilitator af klangbade, lydhealing og meditative gruppeforløb, hvis du ønsker at gå hele vejen.
Om underviseren
Kurserne afholdes af klangterapeut, lydhealer og underviser Anne Toxværd, som har mangeårig erfaring med udøvelse af klangterapi herunder klangmassage og lydhealing for både enkeltpersoner og grupper (siden 2016). Anne underviser med nærvær og ro og med både stor faglig og praktisk indsigt.


