Find ro
med klangskåle & lydhealing

Velkommen. Hos Klang og Velvære inviteres du til at sænke tempoet og møde dig selv i lydens stille nærvær.

Jeg arbejder med lydhealing og tibetanske klangskåle som nænsomme redskaber til at skabe rum for fordybelse, afspænding og indre bevægelse. Klangterapi støtter kroppen i at give slip og finde tilbage til sin naturlige rytme.

Lyd bevæger sig som energi gennem krop og bevidsthed og kan åbne for en dybere forbindelse mellem krop, sind og hjerte. Mange oplever en følelse af indre stilhed – en fornemmelse af at komme hjem i sig selv, som om noget falder på plads.

I mit klangunivers kan du læse mere om, hvordan klang, lyd og vibrationer kan åbne et rum, hvor roen får lov at udfolde sig – i dit helt eget tempo…

“Jeg ledsager mennesker på lydens vej

– det er magisk for mig at åbne dette fordybende univers

af ro og velvære for dem”

Anne Toxværd
Indehaver af Klang og velvære

Oplev klangens magi i hverdagen

Ro, afspænding, klangterapi og lydmassage

Jeg har arbejdet med kunsten at skabe ro i mange år – men først måtte jeg lære at finde den i mig selv.

Med Klang og Velvære inviterer jeg mennesker til at sænke tempoet, skabe mindfulde pauser i hverdagen og genfinde balancen gennem lydens beroligende og healende kraft.

Siden 2016 har jeg hjulpet mange til en dybere ro og indre kontakt gennem klangterapi, lydhealing og klangmassage. Fordybelse, afspænding og stilhed kan være nøglen til igen at mærke forbindelsen til både kroppen, sindet og den verden, vi er en del af.

I mit klangunivers finder du klangbehandlinger, klangkurser, workshops, lydmeditationer samt nøje udvalgte klangskåle og lydinstrumenter – alt sammen med afsæt i faglighed, erfaring og respekt for lydens virkning på krop og sind.

Uanset om du møder mig og klangen gennem en behandling, en lydmeditation, et kursus eller en workshop, er min tilgang den samme: Klangen skal møde kroppen nænsomt og respektfuldt – og være en støtte til ro, afspænding og indre balance.

Jeg vil elske at tage dig med på rejsen.

Varme klanghilsner

Anne Toxværd – Klang og Velvære
Klangterapi, afspænding og lydhealing

Klangskåle - et holistisk lydhealende værktøj

Klang- og syngeskåle har i de senere år fået øget opmærksomhed som nænsomme og virkningsfulde redskaber til afspænding, stressreduktion og mental balance.

Arbejdet med klang bygger på forståelsen af, at lyd er vibration. Når en klangskål spilles, opstår der svingninger, som både kan høres, mærkes og fornemmes i kroppen. Vibrationerne forplanter sig gennem lydfeltet og kan støtte kroppen i at slippe spændinger, berolige nervesystemet og bevæge sig fra uro og stress til en mere afspændt og reguleret tilstand.

Mange oplever, at klang og lyd kan:

  • Reducere oplevet stress og mental uro
  • Skabe dyb fysisk og psykisk afspænding
  • Øge kropsbevidsthed og sansning
  • Støtte nervesystemets naturlige regulering
  • Understøtte en følelse af indre ro, balance og kropslig forankring

Klangarbejde handler ikke om at presse kroppen til forandring, men om at skabe de rette betingelser for, at kroppen selv kan finde tilbage til ro, restitution og naturlig balance.

Læs mere om klangens virkning HER.

Klangkurser og workshops

Tibetanske klangskåle til salg

Klangterapi kursus - grundkursus (14 timer)

Lær at arbejde med tibetanske klang- og syngeskåle i praksis
Klangkurset giver dig viden og erfaring med brug af klangteknikker, klangterapi og klangmasssage.

Klang og Velværes klangkursus (grundmodulet) er skabt til dig, der ønsker at udforske og selv arbejde med klangskåle som et redskab til ro, balance og healing – uanset om du er nybegynder, ønsker at integrere klang i din egen praksis eller arbejde med klang i mødet med andre.

Du opbygger en grundlæggende forståelse og får praktisk erfaring med, hvordan klang kan støtte ro, afspænding og kropslig balance. Kurset giver dig en tryg og professionel tilgang til arbejdet med lyd og vibrationer – både i dit eget liv og på familie, venner eller klienter.

Du får desuden en brugbar og fyldestgørende klangmanual med gennemgang af teknikker, øvelser og inspiration til dit videre arbejde med klangen – og kursusbevis udstedes.

Læs mere HER.

 

Klang, syngeskåle, krop og ro - workshop (7 timer)

En heldagsworkshop med praktiske øvelser og masser af tips til brug af klangskåle
Her arbejder vi med, hvordan klang- og syngeskåle kan bruges i yoga, afspænding og meditation – og i dit eget liv eller i mødet med andre.

I løbet af dagen får du både praktisk erfaring og en kropslig forståelse af, hvordan lyd og vibrationer kan støtte ro, nærvær og afspænding. Du arbejder bl.a. med skålene sammen med en makker og får konkrete redskaber, som du kan tage med dig videre.

Med i prisen er en brugbar manual på 22-sider med teknikker, øvelser og inspiration til dit videre arbejde med klang og lyd.

Afholdes for 8 deltagere. En heldagsworkshop for dig, der arbejder med yoga, bevægelse og afspænding, terapi eller anden form for afspændingspraksis eller -undervisning.

Du behøver ingen erfaring med klang- eller syngeskåle – kun nysgerrighed og lyst til at udforske lydens healende potentiale og afspændende virkning.

Læs mere HER.

 

Klangskålens vibrationer fylder rummet og skaber en beroligende atmosfære, som hjælper både krop og sind med at finde ro og balance

Klangintro workshop (4 timer)

En kort introduktion til klangskålenes univers
Måske dit første møde med klang…? hvor du oplever, hvordan lyd og vibrationer kan berolige krop og sind.

Du afprøver forskellige skåle og vi gennemgår lette hverdagstips og idéer til brug af klangskåle – både til dig selv og til fx at bruge på dine nærmeste. Du får også mulighed for at arbejde med skålene i rolige og trygge rammer, herunder i korte øvelser to og to.

En nærværende og overskuelig workshop for dig, der er nysgerrig på klangens univers og ønsker en blid indgang.

Antal deltagere: 8 personer. Ingen erfaring er nødvendig.

Læs mere HER.

 

Kundeoplevelse

Et klangbad, der blev til mere end forventet


Vores varmeste anbefaling!

Jeg var til klangbad hos Anne sammen med min kusine, som vi havde fået i gave. Vi gik begge ind i rummet med et presset nervesystem og hovedet fuld af hverdags spekulationer. Allerede efter få minutter kunne vi mærke, at noget i os faldt til ro.

Det særlige ved Annes klangbad er, hvordan hun formår at skabe et rum, der både er trygt, nænsomt og dybt guidende. Det gav os begge mulighed for at give helt slip og lade kroppen tage os med på en indre, helende rejse. Det føltes, som om lag af spænding og støj stille løsnede sig, og at vi for første gang i lang tid kunne mærke os selv helt klart igen.

Vi gik derfra med fornyet energi, mere jordforbindelse og en helt særlig kontakt til vores indre selv. Oplevelsen var magisk – ikke kun i lydene, men i den måde Anne holder rummet på.

Et klangbad hos Anne er en gave til både kroppen, nervesystemet og sjælen.

– Vickie

Klang og velvære tilbyder

Find det – der passer til dig

Klangoplevelser og lydens healende virkning

Oplevelser

Klangskåle, lydhealing, klangens healende effekter

Behandling

Klangkursus I, grundkursus klangterapi

Læring

Tibetanske håndbankede klangskåle

Instrumenter

Klangmassage-session hos Klang og velvære, Klangterapeut Anne Toxværd

Min vej ind i klangens verden begyndte som en stille længsel efter mere ro, mening og kontakt til mig selv

Det, der først vækkede min nysgerrighed, voksede med tiden til en livsvej og et arbejde, som jeg i dag er dybt taknemmelig for at kunne dele med andre.

Siden 2016 har jeg arbejdet med klangterapi og lydhealing og har gennem mere end 300 individuelle sessioner erfaret, hvordan lyd og vibration kan støtte mennesker i at finde tilbage til balance, afspænding og kontakt til kroppen.

I dag rummer mit virke både 1:1 behandlinger, workshops, klangoplevelser, kurser og foredrag. Jeg underviser også kommende klangterapeuter og har skabt min egen klanguddannelse med fokus på både faglighed og dybde, hvor eleverne lærer at bruge skålene målrettet og professionelt.

For mig er klang ikke blot lyd. Det er en vej ind i stilheden, ind i kroppen og ind i et dybere møde med os selv. Mit ønske er at skabe trygge og sanselige rum, hvor du kan give slip, finde ro og mærke dig selv på ny.

Klangens effekter

Afspænding med dokumenteret indvirkning på krop og nervesystem

    Når vi lytter til klangskåle, gong og andre meditative lydinstrumenter, reagerer kroppen både fysiologisk og neurologisk. Lyd er vibration, og disse vibrationer påvirker vores sanser, hjernen og det autonome nervesystem. Mange oplever, at klangen gør det lettere at glide ind i en rolig og meditativ tilstand.

    Forskning inden for lydterapi og meditation peger på, at klang og meditative lydforløb kan:

    • Understøtte hjernebølgeaktivitet i alpha- og theta-tilstand, som forbindes med afslapning og indre ro
    • Aktivere det parasympatiske nervesystem, som fremmer restitution og modvirker stress
    • Bidrage til sænkning af puls og oplevet stressniveau
    • Støtte bedre søvnkvalitet og generel mental trivsel

    Under dyb afspænding, som ofte opnås i klangmeditation, kan kroppen bevæge sig ind i en tilstand, hvor restitution og regulering styrkes. Nogle beskriver denne tilstand som dybt regenererende og sammenligner den med den hvile, man oplever under søvnens tidlige stadier.

    Denne form for guidet ro og sanselig afspænding kan være et værdifuldt modspil til den overstimulation, mange oplever i hverdagen. Interessen for lydens virkning på nervesystemet vokser, og området undersøges i stigende grad inden for både hjerneforskning og kliniske studier.

    Klang og velvære tilbyder on-line salg via webshop

    Klangmeditation og klangoplevelser for grupper

    En sanselig pause
    Klangmeditation med lydrejse

    En klangoplevelse, hvor tibetanske klang- og syngeskåle samt blide lydinstrumenter skaber et meditativt rum for ro, nærvær og fordybelse

    Giv dig selv – og hinanden – en sanselig pause.
    En stund, hvor I kan læne jer tilbage, give slip og tage imod lydens rolige og healende nærvær.

    Jeg tilbyder klangevents med lydterapeutisk formidling (ude hos jer), hvor tibetanske klangskåle danner fundamentet for oplevelsen. Klangene væver sig nænsomt sammen med andre meditative instrumenter som gong, vindspil og blide naturlyde fra fx rainsticks og naturrasler.

    I føres ud på en rolig lydrejse, hvor kroppen får lov til at falde til ro, og sindet kan finde hvile. En stemningsfuld fællesoplevelse, hvor lydens nærvær er i centrum – og hvor der er plads til både stilhed, fordybelse og indre bevægelse. Et stille fællesrum, hvor I kan være sammen uden krav eller præstation – blot være.

    Klangeventet kan tilpasses både små og større grupper og de rammer, I har til rådighed – hvad enten det er i private hjem, på arbejdspladsen, i en yogasal eller i en terapeutisk sammenhæng.

    Mærker du et kald til at invitere klangens beroligende univers og lydens rolige nærvær ind hos jer, er du altid velkommen til at kontakte mig. Sammen finder vi den form for klangoplevelse, der passer bedst til jeres ønsker og rammer.

    Kontakt mig direkte, hvis du vil høre nærmere eller booke en fælles klang- og lydoplevelse.
    Eller tag et kig i min Eventkalender hvis du vil læse mere om, hvad jeg ellers har på programmet.   

    Klangen som en stille vej indad

    Klangens blide toner kan nænsomt åbne en stille vej indad – til hjertet, til roen og til en dybere kontakt med det, der føles sandt i os. Læs bloggen om klangens evne til at skabe nærvær, indre forbindelse og en mere finstemt kontakt til os selv.

    Sådan vælger du den rette klangskål

    Er du nysgerrig på klangskåle, og hvordan du vælger den helt rette skål?
    I dette blogindlæg guider jeg dig gennem nogle af de vigtigste overvejelser – om lyd, følelse, størrelse og formål.

    Når hjertet vil skabe – men systemet spænder ben

    Når systemet stiller flere og flere krav, bliver det tydeligt, hvor skæv balancen er blevet – og hvor meget mod og styrke det kræver at være lille selvstændig i Danmark.

    Dette indlæg er ikke bare et stille opråb, men et oprigtigt kald på forandring.
    For tillid, respekt og frihed bør være drivkraften i et sundt samfund – ikke kontrol og spænden-ben for dem, der lever af deres hjertekald og forsøger at realisere en iværksætterdrøm.

    Ro med klang i hverdagen – også for børn

    Leder du efter en enkel måde at finde ro i en travl hverdag? Klangskåle kan være den perfekte løsning!

    I dette blogindlæg deler jeg tips og enkelte rutiner, der kan hjælpe både dig og dine børn med at finde balance og nærvær ved hjælp af klangens beroligende virkning.

    Tingsha: Et smukt instrument til ro og klarhed

    Tingsha’en er et lille, men meget virkningsfuldt lydinstrument, der ofte bruges til at indlede meditation, markere begyndelsen på en lydsession eller skabe klarhed i et rum.

    Den rene, klare klang kan fungere som en stille invitation til at vende opmærksomheden indad og finde tilbage til her-og-nu. Læs med her og bliv klogere på, hvordan den lille tingsha kan støtte dig i hverdagen.

    Den store tibetanske XXL fodskål

    Når man træder op i en af de helt store fodskåle og oplever de dybe vibrationer forplante sig op gennem benene – og helt ind i kroppen – er det en oplevelse, som “taler” med nervesystemet og inviterer til en stille, helende pause.

    I dette blogindlæg kan du læse mere om den unikke og dybe grounding skålen skaber i vores krop.

    Yogapraksis og klang – bring lydens magi ind i din praksis

    Jeg bliver ind i mellem spurgt om, hvad min holdning er til at bruge syngeskåle i yoga. Mit korte svar er, at klangen skal ikke overtage yogaen, men understøtte den – og at skålene er fantastiske redskaber til at lande i roen i de lange stræk og til at forstærke fordybelsen i afspændingsfaser.

    Læs mere i dette blogindlæg om, hvilke yogaformer lyden særligt egner sig til.

    Klang, krop og nervesystem – når lyd skaber forandring

    Med klangterapi arbejder vi nænsomt med det, som kan være svært at sætte ord på. Stress og uro lever ikke kun i tankerne – det kan sætte sig i kroppen, i nervesystemet og i de stille lag af vores væren, hvor oplevelser lagres og sætter spor, ofte uden at vi er bevidste om det.

    I blogindlægget kan du læse om, hvordan klangens lyd og vibrationer møder kroppen indefra og skaber en dyb følelse af ro, tryghed og afspænding. Når kroppen får lov at falde til ro i et trygt klangrum, kan spændinger og fastlåste mønstre blidt begynde at slippe – nogle gange helt af sig selv, uden pres, uden ord, men i takt med kroppens egen naturlige healingsproces.

    Grounding, indre ro og healing med klangskåle

    Klangskåle er nænsomme og kraftfulde redskaber til at skabe indre ro og en fornyet kontakt til os selv. Klangens vibrationer bevæger sig gennem kroppens væv, muskler og væsker og kan støtte både cirkulation og nervesystemets naturlige balance. På den måde inviteres krop, sind og energi blidt tilbage i harmoni.

    Læs mere i bloggen om, hvordan lyd og vibrationer kan støtte dit velbefindende.

    Rainstick: Lyden af regn – naturens egen meditationsmusik

    Rainstikkens beroligende lyd skaber en blid, rislende regnatmosfære, der inviterer krop og sind til at falde til ro. Som en stille regn, der renser luften, bevæger lyden sig nænsomt gennem nervesystemet og understøtter afspænding, balance og indre klarhed.

    I blogindlægget kan du læse om rainstikkens historie og oprindelse, og om, hvordan dens naturlige lyd kan støtte stressreduktion, ro og en dybere fornemmelse af forbindelse mellem mennesket og naturens rytmer.

    Tilmeld nyhedsbrev

    Jeg vil gerne modtage information om tilbud, kampagner og spændende nyheder fra Klang og velvære.

    Honeypot Captcha PRO functionality disabled. License expired.