KLANGmassage kursus | NORDSJÆLLAND | Storkøbenhavn
Klangkursus – Klangterapi II
Er du klar til at gå skridtet videre i din klangpraksis og udvikle dine færdigheder som klangbehandler?
På klangkursus 2 – Klangterapi II bygger videre på Klangterapi I, arbejder vi med nye og mere nuancerede klangterapeutiske teknikker, der udvider dine muligheder for at skabe individuelle klangbehandlinger med dybde, nærvær og indføling.
Du lærer at arbejde mere bevidst med klangskålenes lyd og vibrationer på og omkring kroppen og får nye redskaber til at tilpasse behandlingen til modtagerens behov. Samtidig fordyber vi os i samspillet mellem klang, intuition og blid berøring, hvor både behandlerens nærvær og evnen til at lytte og mærke spiller en vigtig rolle.
Vi arbejder også med kroppens energifelter, chakra og energiafbalancering og udforsker, hvordan gong og særlige terapiklangskåle kan åbne for nye muligheder i det klangterapeutiske arbejde.
Målet er, at du udvikler større sikkerhed, selvstændighed og tillid til din egen måde at arbejde med klangen på, samtidig med at du udvider dit repertoire af behandlingsmuligheder.
Kurset er andet modul i Klang og Velværes klanguddannelse.
2-dages videregående kursus i klangterapi
DATO
17. – 18. april 2027,
kl. 9-16
Afholdes hos:
Studie Yoga i Allerød
Kr. 4.200,- (14 timer)
Yderligere info
Maks. 6 deltagere
Forplejning: Te/kaffe og snacks
Inkl. kursusmappe & kursusbevis
Mulighed for køb af supplerende klangskåle, specielle klangterapiskåle samt en nepalesisk gong og lydinstrumenter til fordelagtige priser.

Klangterapi II - fortsætterkursus for øvede
Kom og fortsæt din klangrejse med nye, dybdegående teknikker og terapiredskaber. Kurset henvender sig til dig, der har gennemført Klangterapi 1 (eller tilsvarende grundkursus).
På dette 2-dages kursus bygger vi videre på Klangterapi I. Du får nye og flere teknikker til at arbejde dybere og mere målrettet med klangskåle – og du præsenteres også for nye unikke terapiskåle.
Der vil være fokus på at skabe balance i kroppens energi- og nervesystem – og på at styrke nærværet i mødet med klienten – uanset om du arbejder professionelt eller anvender klang i mere private sammenhænge.
Kommer du med erfaring fra mere strukturerede klangmetoder, fx Peter Hess, vil du her møde en tilgang med større vægt på nærvær, intuition og relationen mellem klang og menneske – inspireret af de ældgamle klangtraditioner fra Østen.
Fordybelse, præcision og udvidet klangarbejde
Kurset giver dig mulighed for at udforske nye, dybdegående klangteknikker og skabe klangbade, som styrker din forståelse af, hvordan lyd og vibration påvirker både krop og sind.
Du lærer, hvordan klangskålene kan anvendes på nye måder og arbejde med specifikke områder i kroppen og skabe en helende, afbalancerende effekt, der kan løsne både fysiske og følelsesmæssige spændinger. Også gong og andre meditative instrumenter kommer på banen.
Klang og berøring – en nænsom tilgang til klangbehandling
På Klangterapi II arbejder vi også med, hvordan blid og bevidst berøring kan indgå som et naturligt supplement i klangmassagen.
Du lærer at bruge hænderne med ro, nærvær og indføling, blandt andet gennem nænsomme strøg, der kan understøtte modtagerens oplevelse af afspænding og kropsligt nærvær.
Vi har særligt fokus på den afsluttende del af behandlingen, hvor klangskålenes toner får lov at klinge ud, og berøringen kan være med til at skabe en rolig og omsorgsfuld afrunding.
Du får inspiration og praktisk erfaring med at lade klang, stilhed og berøring spille sammen, samtidig med at du lærer at tilpasse kontakten til den enkelte modtagers ønsker og behov.
Praktisk info om skåle og instrumenter
Der vil være klangskåle, gong og lydinstrumenter til rådighed under kurset, og der arbejdes udelukkende med originale håndbankede skåle fra Nepal.
Har du allerede egne skåle, er du meget velkommen til at tage dem med og bruge dem under kurset.
Vi arbejder i et trygt fællesskab med maks. 6 deltagere pr. kursushold.

Hvad får du med dig fra Klangterapi II?
✓ Undervisning i nye teknikker, særlige klangterapiskåle og nye instrumenter herunder gong, der udvider dit klangrepertoire
✓ Fokus på behandlerrollen og samspillet mellem klang, nærvær og blid berøring under behandlingen
✓ Et trygt og nærværende læringsrum med plads til sparring undervejs
✓ Klangmanual II med teknikker, øvelser og inspiration til dit videre klangarbejde
✓ Deling og erfaringsudveksling med de øvrige deltagere samt nye perspektiver og ideer til din egen måde at arbejde med klangen på
Under kurset har du et bredt udvalg af originale, håndbankede klangskåle fra Nepal til rådighed, herunder særlige terapiklangskåle. Du får også mulighed for at arbejde med nepalesiske gonger og udforske deres særlige klang og vibrationer.
PS Har du ikke tidligere deltaget på mit Klangkursus 1 (Klangterapi I), men har taget klangkursus hos en anden udbyder, har du mulighed for at tilkøbe Klang og Velværes Klangmanual I – et samlet og grundlæggende fundament, der samler al basisviden fra begyndelsen.

Program for dagene
- Udforske nye teknikker og brug af unikke klangterapiskåle i klangarbejdet
- Arbejde med kroppens energifelter samt frigørelse og forløsning af dybere lag og traumer
- Forfining af dit intuitive arbejde med lyd og tilpasning af terapien til den enkelte
- Blid, bevidst berøring som supplement i klangmassagebehandlingen
- Behandlerrollen og mødet med klienten, kropssprog og kommunikation under behandlingen
- Oplev gongens kraft og dens evne til at afbalancere og rense energi
- Energiafbalancering gennem chakra lydbad
- Deling af oplevelser med klangarbejdet og få ny inspiration gennem erfaringsudveksling
Om Klangterapi II - din videre rejse
Klang og Velværes klangkursus 2 (Klangterapi II) – et videregående kursus
Dette fortsætterkursus bygger videre på det grundlæggende fra Klangterapi I. Du vil blive introduceret til nye teknikker og metoder, der styrker både din intuitive fornemmelse og din tekniske kunnen – og åbner for en dybere forståelse af klangens virkning i det terapeutiske rum.
Kursusmanual
Som deltager modtager du Klangmanual II, som er en overbygning på manualen fra Klangterapi I.
Manualen indeholder yderligere viden om klang, lyd og teori samt nye teknikker, praktisk vejledning og gode råd til dig, der ønsker at arbejde videre med klangen – både for dig selv, dine nærmeste og i din eventuelle rolle som behandler.
Kursusbevis
Du kan deltage på Klangterapi II enten som personlig og faglig fordybelse i dit arbejde med klangen eller som en del af et uddannelsesspor.
Hvis du ønsker kursusbevis med betegnelsen Klangbehandler / Klangterapeut, skal du have gennemført minimum 10 øvesessioner. Det anbefales, at øvesessionerne så vidt muligt gennemføres mellem Klangterapi I og Klangterapi II, da de er en vigtig del af fordybelsen og integrationen mellem de to kurser.
Hvis du ikke ønsker eller har behov for en titel, og måske primært deltager for egen interesse eller privat brug, modtager du naturligvis stadig et kursusbevis, som bekræfter, at du har gennemført Klangterapi II og modtaget 14 timers fordybende undervisning i klangterapi.
Klangfællesskab efter kurset
Efter gennemført Klangterapi II bliver du inviteret ind i den lukkede Facebook-gruppe “Klangterapeuter – Klang og Velvære”.
Gruppen er skabt som et inspirerende fællesskab for kursister, der har gennemført Klangterapi I og II. Her er der mulighed for at dele erfaringer, stille spørgsmål, finde inspiration, mødes til klangtræf og følge hinandens videre rejse med klangen.

Om underviseren
Undervisningen varetages af Anne Toxværd, som siden 2016 har fordybet sig i klangterapi og arbejdet med klang i både individuelle sessioner, gruppeforløb og klangevents.
Anne har mangeårig erfaring med klangens virkning og formidler en grundlæggende forståelse for, hvordan lydens beroligende, healende og balancerende kraft kan anvendes i afspænding, nærværsarbejde og terapeutiske sammenhænge.
På Klangterapi II præsenterer og demonstrerer Anne nye dybdegående teknikker og støtter deltagerne i deres videre arbejde med klangen – både gennem praktisk vejledning, faglig sparring og intuitiv fordybelse.
Anne Toxværd underviser med stor faglig indsigt, men også med en levende og engagerende formidling. Hun skaber et trygt og nysgerrigt læringsrum med plads til spørgsmål, smil, fordybelse og nærvær til den enkelte.
17. – 18. april 2027,
kl. 9-16
Afholdes hos:
Studie Yoga i Allerød
Kr. 4.200,- (14 timer)
Yderligere info
Maks. 6 deltagere
Forplejning: Te/kaffe og snacks
Inkl. kursusmappe & kursusbevis
Mulighed for køb af supplerende klangskåle, specielle klangterapiskåle samt en nepalesisk gong og lydinstrumenter til fordelagtige priser.

Program for dagene
- Udforske nye teknikker og brug af unikke klangterapiskåle i klangarbejdet
- Arbejde med kroppens energifelter samt frigørelse og forløsning af dybere lag og traumer
- Forfining af dit intuitive arbejde med lyd og tilpasning af terapien til den enkelte
- Blid, bevidst berøring som supplement i klangmassagebehandlingen
- Behandlerrollen og mødet med klienten, kropssprog og kommunikation under behandlingen
- Oplev gongens kraft og dens evne til at afbalancere og rense energi
- Energiafbalancering gennem chakra lydbad
- Deling af oplevelser med klangarbejdet og få ny inspiration gennem erfaringsudveksling
Bookning og betaling
Du booker din plads via webshoppen.
Har du spørgsmål?
Kontakt Anne, tlf. 31518345
anne@klangogvelvaere.dk
KOM PÅ INTERESSE-LISTEN
Info om datoer
Få besked når nye datoer for klangkursus 2 (klangterapi II) er planlagt
Dine oplysninger bruges kun til at sende dig information om det valgte kursus.
