Beskrivelse
Klang intro workshop “Klang, krop og ro” (7 timer) – nybegyndere/let øvede
Datoer: Søndag d. 23. august 2026 eller lørdag 3. oktober 2026
Tidspunkt: Kl. 10.00-17.00
Pris: Kr. 1.895,-
Forplejning: Te, kaffe og lette snacks. Medbring selv frokost.
Antal pladser: Max. 8 deltagere
Underviser: Anne Toxværd
Praktisk info
Afholdes i lokaler hos:
Huset Heartmind
Farum Hovedgade 54, 1
3520 Farum
Gratis parkering eller ca. 500 m fra Farum Station.
Klang og lyd i yoga, afspænding og rolige praksisser
En heldags workshop for dig, der ønsker at opleve og udforske, hvordan klang og lyd kan understøtte ro, afspænding og kropsligt arbejde – både i yoga, afspændingspraksis, meditation og i rolige sammenhænge i arbejdet med mennesker.
I løbet af dagen er der fokus på, hvordan klang og lette lydredskaber nænsomt kan integreres.
Du får viden, oplevelser og praktisk erfaring, som du kan tage direkte med ind i din egen hverdag og tilpasse til de mennesker og den praksis, du arbejder med.
Hvem er workshoppen for?
Workshoppen er for dig, der:
- Arbejder med yoga, bevægelse, undervisning, pædagogik eller afspænding
- Ønsker at indføre klangskåle og afspændende lyd i dit eget liv eller i arbejdet med at skabe afslappende rum for andre (vi har også let fokus på brug af klang til børn)
- Er nysgerrig på lydens virkning på krop, nærvær og nervesystem
- Enten er ny i klang eller allerede har lidt erfaring og ønsker mere indsigt
Hvad du kan glæde dig til – program
Vi begynder dagen med en liggende klangmeditation (v.Anne), hvor du selv får lov at opleve, hvordan klang er i stand til at invitere kroppen nænsomt ind i roen.
Herefter arbejder vi med:
-
-
- Introduktion til klang- og syngeskåle og deres virkning
- Hvordan lyd kan støtte nervesystemet og skabe kropslig ro
- Klang i afspænding og liggende meditativ guidning
- Blide overgange – hvordan klang kan samle og skabe ro i en gruppe
- Praktiske øvelser med store og små skåle – både på og omkring kroppen
- Konkrete tips til integration i yoga, meditation og afspænding (også til børn)
-
Vi berører også brugen af blide lydredskaber, herunder vindspil, som kan være et enkelt og virkningsfuldt redskab til at understøtte ro og nærvær i afspænding og rolige overgange, både til brug for børn og voksne.
Der vil være god tid til at øve, erfare og stille spørgsmål undervejs.
Du behøver ikke have egne klangskåle for at kunne deltage.
Kom som du er. Jeg skaber et trygt og nærværende rum med plads til både læring, fordybelse og fællesskab.
Med i prisen
-
-
- Alle klangskåle og lydinstrumenter stilles til rådighed på dagen
- Fyldestgørende inspirationsmappe på 20 sider med øvelser og konkrete redskaber til det videre arbejde med klangen
- Mulighed for at købe skåle og instrumenter til fordelagtige priser
-
Mere om workshoppen HER.
Tilmelding og betaling
Når du tilmelder dig workshoppen via webshoppen, reserveres din plads med det samme.
Du modtager herefter en ordrebekræftelse på mail med link til en pdf-fil med dagens program og praktisk info.
Skulle du blive forhindret i at deltage, finder vi sammen den bedst mulige løsning – enten at du giver pladsen videre til en anden, eller at du flyttes til en anden planlagt workshop, hvis der er plads.



