En klangskåls-guide – og en hjælp til at bruge både hjerte og ører
Af Anne Toxværd – klangterapeut & klangformidler
Der er noget helt særligt ved at finde sin egen klangskål
Ligesom når vi møder et menneske, vi føler os hjemme med, sker der også noget, når vi møder en skål, der vækker genklang i os. Det er som om tonen lander et sted, vi måske havde glemt – og pludselig åbnes der op for noget. En ro, en varme, en forbindelse…
Men hvordan ved man egentlig, hvilken skål der er den rette?
Herunder får du nogle kærlige og guidende pejlemærker, du kan læne dig ind i:
- Lyt med både krop og hjerte
Lad dig ikke kun styre af hovedet. Klang skal mærkes.
Når du hører en skål, så læg mærke til, hvad der sker i kroppen. Falder skuldrene lidt ned? Kommer der en fredelig fornemmelse i brystet? Måske en blid summen i kroppen? Det er kroppens måde at sige: “Den her tone gør noget godt ved mig.” - Størrelse og form – det gør en forskel
- Mindre skåle har lysere toner og kan være mere opløftende og fine til koncentration og klarhed
- Store skåle har dybe, rolige toner og tydelige vibrationer, der kan mærkes fysisk
- Fodskåle (som man står i) er ofte mellem 40-58 cm og vejer 7-15 kg – de er kraftfulde og meget sanselige
- Antikke skåle har ofte mange lag i klangen og en vis sjælfuldhed, som mange intuitivt mærker sig frem til
- Din intention betyder noget
Vil du bruge skålen til meditation? Klangmassage? Yoga? I et behandlingsrum? Til børn? Eller blot som støtte i din egen hverdag? Tænk over, hvad skålen skal bruges til – det hjælper med at indsnævre valget. - Du må gerne tage dig tid
Den rette klangskål vælges ikke nødvendigvis på fem minutter. Måske skal du høre den flere gange. Måske mærke dens vibrationer direkte på kroppen fx på brystet eller maven – og have ro til at spørge: “Er det dig, jeg skal tage med hjem? En klangskål er ikke kun et instrument – den kan blive en følgesvend gennem mange år, til både ro, fordybelse og nærvær. - Spørg om hjælp
Du behøver ikke vide det hele på forhånd. Jeg guider dig hjertens gerne og hjælper dig med at lytte, mærke forskellene og finde frem til det, du søger. Du kan prøve forskellige skåle, få en skål placeret på kroppen eller hvis du handler på afstand, kan du modtage lydvideoer og fotos. - Drømmer du om en helt særlig skål?
Jeg hjælper også gerne med en specialbestilling, hvis du drømmer om en særlig klangskål med et unikt design eller mønster. Sammen afklarer vi dine ønsker, så jeg kan undersøge mulighederne og hjælpe med at finde en skål, der kommer så tæt som muligt på det, du søger.
Udvalgt med omhu og respekt for håndværket
Hver skål, jeg tilbyder, er nøje udvalgt med omhu, kærlighed og dyb respekt for det gamle nepalesiske håndværk. De håndbankede skåle bærer spor af de hænder, der har formet dem, og ingen skåle er derfor helt ens. Hver enkelt har sit eget udtryk, sin egen klang og sin særlige måde at vibrere på.
Når jeg udvælger skåle, lytter jeg ikke kun efter en smuk tone. Jeg lægger også mærke til klangens dybde, stabilitet og efterklang, og til hvordan skålen føles og reagerer, når den spilles. Det er vigtigt for mig, at den enkelte skål både har en god lydmæssig kvalitet og en særlig karakter, som kan få lov at finde vej til det menneske, den passer til.
Din klangskål venter måske allerede…

Når du har fundet den rette skål, vil du kunne mærke det. Tonen og dens spil vækker en særlig genklang i dig – som om noget i dig genkender lyden og falder mere til ro. Det er magisk og meget jordnært på samme tid.
Kig gerne forbi min lille klang-oase, når jeg står på messer – eller i Allerød, hvor mit klangfirma Klang og Velvære har adresse. Jeg hjælper dig med glæde med at finde din skål.
Brug kontaktformularen her, så vender jeg tilbage til dig.
Med varme klange
Anne Toxværd
Klangskåleudvælger og passioneret formidler af klangens mange muligheder ♡
Anne Toxværd er klangterapeut og står bag Klang og Velvære i Nordsjælland. Gennem klangskåle, lydmeditation, workshops og undervisning formidler hun klangens vej til ro, nærvær og indre balance.
