Beskrivelse
Vindspil Crystalide
Det franske vindspil fra Zaphir er kendt for sin krystalklare klang samt sit smukke farvespil og harmoniske design. Alle vindspil er årstidsbestemte.
Crystalide står for foråret – inspireret af lys, liv og bevægelse. Klangen er klar og opløftende, og tonernes energi vækker glæde, optimisme og fornyelse.
Crystalide bringer en følelse af håb, klarhed og ny begyndelse…som solens første varme stråler efter vinterens stilhed. Et legende og livsbekræftende vindspil for både børn og voksne.
Velegnet til meditation, blid yoga og stunder, hvor energien langsomt får lov at vende tilbage. Den ideelle ledsager til morgenmeditation eller når du ønsker at løfte energien omkring dig. Også smukt at afslutte med under en afspændings- eller lydhealingssession. Kan også bruges ved musikterapi eller som en klangfuld Feng Shui vindklokke.
Hæng det op i et vindue, på altanen eller udenfor om sommeren, og vindspillet vil give lyd fra sig, når en let vind tager fat i det. Hvis det skal hænge fast udenfor, så anbring det under et udhæng (i ly for regnen). Find flere ideer til anvendelsen HER.
Vindspillet håndlaves hos Atelier Zaphir i Frankrig. Tonerne afstemmes manuelt med stor omhu, hvilket giver vindspillet dets rige harmoniske lyd.
Bestilling via EAN
Jeg tilbyder naturligvis EAN-fakturering til institutioner.
Da EAN-fakturering håndteres manuelt, tillægges et administrationsgebyr på 150 kr., når institutioner bestiller enkelte vindspil via EAN.
Ønsker I at undgå administrationsgebyret, kan I i stedet vælge den samlede vindspils-institutionspakke, hvor både manuel EAN-fakturering og fragt er inkluderet i prisen.
Pakken indeholder 5 håndstemte Zaphir vindspil samt en pædagogisk inspirationsfolder til brug i institutionens hverdag med børn.
Se vindspils-institutionspakken HER.
SPECIFIKATIONER
- Farve: Sea Blue Light
- Diameter: 6,5 cm
- Højde: 12,5 cm
- Total længde inkl. ophæng: 40 cm
- Vægt: 165 g
- CRYSTALIDE | Tonesekvens G A B D A G B D | Årstid Forår (Spring) | Element Træ
Lyt til Crystalide her (PS vindspillets lyd er langt blidere i tonespillet end det fremgår af lydfilen – idet vindspillet her spilles i en anelse forhøjet tempo):
Klang og Velvære forhandler alle Zaphir‘s populære vindspil i disse 5 varianter.






