Beskrivelse
Tingsha meditationsklokker fra Nepal
Tingsha er små meditationsklokker, der traditionelt bruges i meditation, ceremoni, healing, yoga og spirituel praksis.
Når de slås blidt mod hinanden, opstår en klar, lys og ren lyd, som kan hjælpe med at samle opmærksomheden og skabe et øjeblik af ro og nærvær.
De Tingsha, som forhandles af Klang og Velvære, er fra Nepal og er udvalgt i en særlig god kvalitet. Ikke kun for deres smukke udtryk, men især for deres rene og balancerede lyd. De er afstemt i samme tone, hvilket giver hvert sæt med en harmonisk og velklingende klang.

Tingsha bruges traditionelt til meditation, ceremoni, healing, yoga og spirituel praksis – og kan også indgå i klangsessioner, undervisning, rumrens og små øjeblikke med ro og nærvær.
Anvendelse af Tingsha
Du kan bruge Tingsha til at markere begyndelsen eller afslutningen på en meditation, en yogaklasse, en klangsession eller en ceremoni. De kan også bruges i terapeutisk arbejde, hvor den fine lyd inviterer til stilhed, nærvær og en blid opmærksomhed i rummet.
Tingsha bruges også til at rense og afstemme energien i et rum. Den klare, fine klang kan opleves som en måde at skabe friskhed, lethed samt ny ro og tilstedeværelse i rummet – fx før meditation, efter behandling, ved dagens begyndelse eller når man ønsker at markere et skift i stemningen.
Hver Tingsha har sit eget lille særpræg i både udtryk og klang. De er efterbearbejdet i hånden, hvilket giver dem et levende og unikt præg. Det er små lydredskaber med sjæl, tradition og en klang, der rækker ud over det rent dekorative.
Specifikationer
Længde inkl. snor: ca. 45 cm
Diameter: ca. 7 cm
Vægt: ca. 280 g
Materiale: Fremstillet i en traditionel metallegering
Oprindelse: Nepal
Der medfølger en fin silke/bomuldspose i flotte farver til opbevaring af din Tingsha, når den ikke er i brug.
Alle Tingsha, der sælges i Klang og Velværes webshop, er nøje udvalgt og kvalitetstjekket for deres rene, behagelige og harmoniske klang.
Levering
1 – 3 hverdage
Tingsha – tradition, klang og anvendelse
Er du nysgerrig på, hvad Tingsha er, og hvordan de kan bruges til meditation, healing, nærvær og rumrens, har jeg skrevet et blogindlæg om Tingsha’en. Heri kan du også læse om, hvorfor dens kvalitet betyder meget.
Læs mere om Tingsha her.





