Beskrivelse
Stor nepalesisk gulvskål med mønster – Ø 53 cm
En smuk håndhamret XXL-fodskål fra Nepal med en dyb, fyldig klang og kraftige vibrationer.
Når du står i skålen, bevæger vibrationerne sig op gennem fødder, ben og krop og skaber en markant oplevelse af grounding, ro og afspænding.
Denne store skål kan bruges både terapeutisk og sanseligt og er et smukt redskab til dig, der arbejder med klang, krop, yoga, meditation eller andre former for afspændende behandlinger eller healingsforløb.
Dekoration – Livets kredsløb
Motiverne på skålen kredser om livets rytmer, årets cyklus og forbindelsen mellem mennesket, naturen og universet.
Ydersiden af skålen er dekoreret med mandala-mønstre, geometriske symboler, blomsterranker og også den kinesiske stjernetegnscirkel med de tolv dyr.
Inde i skålen ses de otte buddhistiske lykkesymboler afbildet. De står hver især for smukke kvaliteter som visdom, beskyttelse, overflod, frihed, indre styrke, oplysning og livets sammenhæng.
Du kan læse mere om de otte lykkesymboler og symbolikken og de værdier, de bærer med sig, i mit blogindlæg her.
Skålens vibrationer har en gennemgående kraft, som mærkes tydeligt i kroppen, og sammen med skålens smukke dekoration er den noget helt særligt. Den rummer både klang, vibration, symbolik og håndværk – og inviterer til at mærke kroppen, finde ro og forbinde sig med noget dybere i sig selv.
Skålen kan anvendes til blandt andet:
- Grounding og jordforbindelse
- Afspænding og ro
- Klangterapi og individuelle behandlinger
- Klangbad og lydrejser
- Yoga og meditation
- Workshops og gruppeforløb
- Sanselig fordybelse og kropslig oplevelse
Du meget velkommen til at få fremvisning og opleve skålen, høre den og mærke vibrationerne, inden du beslutter dig.
Specifikationer
Diameter: 53 cm
Vægt: 11,2 kg
Grundtone: D
Overtoner: C, F
Frekvens: 143 Hz
Dekoreret indvendigt og udvendigt
Håndhamret i Nepal
Med i købet følger underlag/pude og to store special køller.
Pris
Kr. 25.000
Levering
Afhentes i Allerød
Du kan dykke dybere ned i de store fodskåles særlige univers, og de mange muligheder de rummer, ved at læse mit blogindlæg om XXL skålen her.





