Klangintro workshop

Mini klangkursus

Er du nysgerrig på klangens toner og vibrationer, og ønsker du at opleve, hvor dybt klang og lyd kan føre folk ind i ro og afslapning?

Så kom og vær med til dette inspirerende 4-timers mini klangkursus om klangskåle og deres anvendelse.

I løbet af eftermiddagen fordyber vi os i klangens verden, og du vil få rig mulighed for at opleve skålene og lydens transformerende kraft på tæt hold.  

Oplev klangskålenes univers

Klangskåle kan bruges i mange sammenhænge, hvor ro, nærvær og fordybelse indgår.

Man kan bruge skålene på sig selv og sin familie eller på klienter i eksisterende behandlinger samt ved yogapraksis eller massage- & healingssessioner mv.

Det er således en workshop for alle – herunder yogainstruktører, massører, terapeuter og/eller andre behandlere, der er nysgerrige på brug af klangskåle og lydhealing, som supplement til deres praksis.

UNDERVISER

Klangterapeut og lydhealer Anne Toxværd
Er uddannet klangterapeut og klangmassør i 2016/17 med mangeårig erfaring i arbejdet med klangskåle samt brug og udførelse af klangterapi, lydhealing og klangmeditation. Både i 1:1 sammenhænge og i grupper.
Anne er derudover reiki healer, lifecoach og kunstner. 

Mini klang og lyd dag

Program – klang workshop

Et mini klangkursus hvor klangskåle, afspændingsteknikker og klang- og lydterapi øves og afprøves.

At få lov at mærke klanglyden på egen krop er altid en særlig oplevelse. Derfor har jeg sammensat et program, hvor man selv kan få lov at afprøve og arbejde med skålene. Både store og små.

Vi starter med at deltagerne i ro og mag lander i kroppen og bliver forkælet med 30 minutters klangmeditation med lydhealing. Både som en blid opstart, men også for at mærke den beroligende og meditative effekt, som denne form for afspænding har på krop, sind og tanker.

Dagen byder herefter på relevant viden om klangskåle og deres brede virkefelt. Der leges med skåle, og klangmassageteknikker afprøves sammen med en makker.

Det få du med dig i løbet af dagen

  • Du afprøver enkelte klangteknikker, og vi udforsker, hvordan lyd og vibrationer er i stand til at hjælpe os ind i stilheden, påvirke vores nervesystem og afbalancere vores energisystem.
  • Du oplever og mærker selv, hvilke lyde og skåle, der kan være velegnede for dig og din eventuelle praksis (meditation, massage, healing eller yoga og klang etc.).
  • Du får vejledning og tips om de forskellige klangkøller, som man anvender til skålene.
  • Ønsker du at købe en klangskål, er dette også muligt (+ køb af vindspil/klokker og andre lydinstrumenter).

Skålene, som bruges og sælges er alle originale håndbankede klang- og syngeskåle fra Nepal.

Jeg glæder mig til at byde velkommen til nogle hyggelige timer med klang!

Kh
Anne Toxværd

PS Du vil samtidig få mulighed for at kunne deltage i et videregående klangkursus, som afholdes senere. På dette kursus tilbydes dyberegående klangundervisning med endnu flere muligheder for at bruge skålene og at kunne give lydbade og klangmassage til dig selv og dine nærmeste. Læs om kurset HER.

-Klientudtalelse-

Fra en kursusdeltager

”Tak Anne for en så dejlig eftermiddag. Meget lærerigt at få lov at få skålene i hænderne og prøve forskellige køller og skåle med din kyndige hjælp og vejledning. Vi startede med skøn klangmeditation og sluttede med, at jeg fik købt de fedeste skåle”.

TILMELDING TIL KLANGINTRO

Efter tilmelding modtager du en bekræftelse (og kursusfaktura) samt info og program for dagen. 

28. september 2024

Kl. 13-17.00 

Afholdes i Gentofte

Kr. 595,-

KØB DIN PLADS I WEBSHOPPEN

27. december 2024

Kl. 13-17.00 

Afholdes i Gentofte

Kr. 595,-

KØB DIN PLADS I WEBSHOPPEN

SÆRARRANGEMENTER 2025

KØB DIN PLADS I WEBSHOPPEN

JA TAK, TIL INFO OM NYE DATOER

Passer disse workshop datoer ikke ind for dig? Så få info om nye datoer. 

Yogastudiet i Gentofte bruges af Klang og velvære til at afholde klangkurser og workshops

Alt det praktiske

Afholdes i dejlige lokaler hos: 108 Yoga, Udsigten 14, 2820 Gentofte. 

Små hyggelige hold af max. 6 personer med plads til den enkelte.

Pris kr. 595,-

Prisen er inkl. te, kaffe og nybagte boller, som serveres i pausen.

Beliggenhed: Kort gå-afstand (10 min. fra Gentofte station). For dig der kommer i bil, er der gratis parkering udenfor ejendommen.

 

PS! Hvis du har spørgsmål til workshoppen,
er du velkommen til at kontakte Anne på tlf. 31518345.

Special arrangement / workshop

Jeg opretter gerne en klangworkshop specielt målrettet til jer og jeres behov. Fx. hvis I er yogier eller alternative behandlere, som ønsker undervisning i brug af klangskåle.

Workshoppen kan afholdes hos Klang og velvære i Allerød eller i lokaler i Gentofte. Eller i lokaler hos jer.

Kontakt mig
Brug kontaktformularen nedenfor.
Så vender jeg tilbage.

Ja tak!

Udfyld nedenstående formular, hvis du ønsker info om nye datoer for klangworkshops. 

2 + 8 =